Skal tandklinikken drives som tandlægeselskab eller i virksomhedsordningen?

Valg af selskabsform er emne som gennem tiden har interesseret klinikejere. For tandlæger som skal til at købe eller etablere ny klinik af overvejelserne om valg af selskabsform særdeles relevante.

Tandlægeklinikken drives typisk enten som et tandlægeselskab eller som personligt drevet virksomhed i virksomhedsordningen.

Erfaringsmæssigt interesserer klinikejere sig primært for beskatningsregler og skattemæssige muligheder ved valg af selskabsform. Som de ses nedenfor, er der dog også andre forhold end beskatningen som klinikejeren skal være opmærksom på.

Beskatning i virksomhedsordningen

For klinikejere som anvender virksomhedsordningen, hæves klinikkens overskud ud til privatforbrug og beskatningen af hævningerne beskattes som personlig indkomst med op til ca. 56% beskatning. Af den del af klinikkens overskud som bliver i klinikken, beregnes der et såkaldt kapitalafkast, som beskattes som kapitalindkomst til en marginalskat på op til ca. 42%. Som følge af det lave renteniveau, har den såkaldte kapitalafkast sats i de seneste år været 0, hvorved der ikke har kunne beregnes en kapitalafkast af egenkapitalen i klinikken.

Den del af klinikkens overskud som bliver i virksomheden, beskattes som nævnt med en aconto skat på 22 %. Der opstår således en udskudt skat af forskellen mellem 22 % og beskatningen som personlig indkomst på op til ca. 56 %. Den udskudte skat kommer til beskatning i følgende situationer:  Hvis klinikejeren overfører mere til privatøkonomien end det årlige overskud, såfremt klinikken har underskud, eller når man afvikler virksomhedsordningen. Klinikejeren kan således med fordel planlægge afviklingen af sit opsparede overskud. Klinikejeren har også mulighed for at indskyde private midler i virksomheden på en såkaldt mellemregningskonto, hvilket giver øget mulighed for at kontrollere de årlige skattebetalinger.

Virksomhedsordningen har den fordel, at der er stor fleksibilitet til at kunne overføre penge fra virksomhedsordningen til klinikejerens privatøkonomi når der er behov herfor. Omvendt medfører det, at størrelsen af de samlede hævninger – og dermed årets skattebetaling – først kendes når alt er bogført og ofte først efter regnskabsafslutningen i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet.

Ovenstående kan medføre, at der sker genbeskatning opsparet overskud for tidligere år og dermed uplanlagte betaling af restskatter. I tider med negativ rente på bankkonti i virksomhedsordningen, kan det være fristende at hæve et beløb til f.eks. et nyt køkken eller ombygning af den private bolig, hvilket kan medføre efterbeskatning af opsparet overskud. Andre klinikejere har generelt bare ikke fokus på omfanget af de løbende hævninger og skattebetalingen heraf. 

Problemet opstår især for klinikejere samtidig bundet klinikkens overskudslikviditet i f.eks. en udlejningslejlighed eller foretaget store investeringer i klinikudstyr. Her kan utilsigtede restskatter give likviditetsmæssige udfordringer. Derfor anbefales det, at klinikejeren etablerer en struktur med faste månedlige overførsler til privatøkonomien.

Beskatning i tandlægeselskabet

I tandlægeselskabet udbetaler klinikejere løn til sig selv som beskattes almindelig A-indkomst for lønmodtagere.  Af tandlægeselskabets resterende overskud betales der ligesom i virksomhedsordningen 22 % af overskuddet. For hver 100.000 kr. i overskud, er der således 78.000 kr. tilbage i tandlægeselskabet. De 78.000 kr. kan klinikejeren herefter udlodde som udbytte. Her har selskabsformen en skattemæssig fordel. Det skyldes, at de første 56.500 kr. i udbytte (113.000 kr. hvis klinikejeren er gift) beskattes med en endelig beskatning på 27%.  Klinikejeren betaler således 27% udbytteskat af 78.000 kr. svarede til 21.060 kr. Den samlede skattebetaling for en gift klinikejer udgør således 22.000 + 21.060, eller i alt 43.060, svarende til en skatteprocent på ca. 43 % i stedet for 56%. Den årlige fordel ved udlodning til 27% beskatning, udgør således ca. 13.000 kr. Udbytte som ligger udover 113.000 kr. beskattes med 42%, hvilket giver en samlet skatteprocent på ca. 55 %. Indtjening som hæves som udbytte beskattes således lidt lempeligere end lønindkomst.

Ovenstående skatterabat et af argumenterne for at drive klinikken i selskabsform. Et andet argument er, at klinikejeren – modsat personlig drevet virksomhed – ikke hæfter personligt for selskabets forpligtelser. Heldigvis er konkurser i tandlægeklinikker relativt sjældne og det er ikke mange klinikejere som vælger selskabsform alene på grund af den begrænsede hæftelse.

Selskabsformen nem at forstå og håndtere skattemæssigt. Der udbetales en fast månedlig løn som A-indkomst og ved udarbejdelse af årsregnskabet udbetales der udbytte til klinikejeren. Udbytte kan dog også – under visse betingelser – udloddes ekstraordinært i årets løb. Den eneste usikkerhed er således størrelsen af selskabsskatten som skal betales af tandlægeselskabets overskud.

Ulovlige kapitalejerlån

Klinikdrift i et tandlægeselskab er dog også forbundet med nogle ulemper. Tandlægeselskabet er underlagt reglerne i selskabsloven, og det påhviler klinikejeren at kende og overholde disse regler. Årsregnskabet for tandlægeselskabet skal indrettes til erhvervsstyrelsen og er offentligt tilgængeligt. Der er særlige krav til tandlægeselskabets vedtægter som skal godkendes af regionen.

Et forhold som har væsentlig betydning for klinikdrift i et tandlægeselskab, er den stærke afgrænsning mellem tandlægeselskabets og klinik ejerens økonomi. Dette er blevet stærk aktualiseret i de senere år med sanktionerne mod selskabslovens regler om ulovlige kapitalejerlån.

Selskaber må som hovedregel hverken direkte eller indirekte yde lån til sine ejere eller til ledelsen i selskabet eller til nærtstående til ejere/ledelsesmedlemmer. Endvidere må tandlægeselskabet ikke på anden måde må stille midler til rådighed eller sikkerhed for disse. Eftersom de ulovlige lån skal fremgå af årsregnskabet, opdager erhvervsstyrelsen i dag hovedparten af ulovlige lån og giver ejeren en frist til at indfri lånet med tillæg af lovpligtige renter. Indfrielsen skal dokumenteres ved en revisorerklæring.

Erhvervsstyrelsen har pålagt landets revisorer at indberette de ulovlige lån, som de ser hos deres kunder, og det endda uden at måtte fortælle kunderne om indberetningen. Indberetningen skal ske til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). På grund af revisorers tavshedspligt må de ikke orientere deres kunder om sådanne indberetninger. På baggrund af lånets størrelse og omstændigheder vurderer SØIK herefter det videre forløb mht. sanktioner.

Beskatning af ulovlige lån

Ulovlige lån i tandlægeselskabet beskattes hos låntageren som enten løn eller udbytte.

Dette medfører komplicerede regler for, hvordan de ulovlige lån skal indfries og indberettes for at undgå, at der sker dobbeltbeskatning. SKAT er i de senere år blevet meget opmærksomme på, at indfrielserne af de ulovlige lån sker korrekt. Såfremt en klinikejer selv bliver opmærksom på, at der uforvarende er sket en ulovlig overførsel, anbefales det, at vedkommende straks tager kontakt til sin revisor. Og klinikejeren må aldrig forsøge at ”reparere” ved at tilbagebetale beløbet til selskabet.

Transaktioner og dispositioner mellem klinikejeren og tandlægeselskabet

Skattemæssig har klinikejeren status som såkaldt hovedanpartshaver.  Dette medfører, at der både er skærpede krav og skattemæssig opmærksomhed på transaktioner, dispositioner og aftalegrundlag som sker mellem klinikejeren og selskabet. SKATs opmærksomhed er særligt rettet mod dispositioner som tilsyneladende er skattemæssige motiverede. Såfremt sådanne transaktioner og dispositioner ikke kan godkendes skattemæssigt, kan det have betydelige skattemæssige konsekvenser for både klinikejeren og tandlægeselskabet.

Vi oplever, at SKAT har øget fokus på sådanne dispositioner. Dette skyldes bl.a.  at de senere års digitalisering og indberetningspligt har øget SKATs mulighed for at systematisere kontrolindsatsen.

Hvilken selskabsform skal man så vælge?

Sammenfattende kan selskabsformen anbefales til klinikejere som løbende har fokus på afgrænsningen mellem selskabets økonomi og privatøkonomi. Og hvor det fungerer godt med faste udbetalinger af løn, typisk afstemt til grænsen for topskat. Samtidig kræver drift i tandlægeselskab, at klinikejeren er opmærksom på de selskabsretlige regler. De senere års skærpelse af reglerne for kapitalejerlån og deraf følgende konsekvenser bekræfter vigtigheden heraf.

Virksomhedsordningen medfører en større fleksibilitet og en friere bevægelighed mellem klinikkens økonomi og privatøkonomien. Samtidig er virksomhedsformen ikke underlagt de samme selskabsretlige krav som et tandlægeselskab.  For klinikejere som lægger vægt på disse forhold, kan det anbefales at anvende virksomhedsordningen.