Skal man spare op i virksomheden eller indbetale på pension?

Virksomhedsejere bliver ofte kontaktet af banken for at drøfte ekstra pensionsindbetalinger.  Denne artikel fokuserer på nogle af de overvejelser som man gøre sig i forbindelse med indbetalinger til pensionsordninger.

Under 360° analysen beskrives optimeringsmulighederne ved at kombinere udbetalinger af pensionsordninger med afvikling af virksomheden. Optimeringsgevinsten er den gevinst virksomhedsejeren kan opnå ved at følge en fastlagt plan for udbetaling og beskatning af formuen. Gevinsten består bl.a. af skattebesparelser samt højere offentlige ydelser eller en kombination heraf.

Overblikket er vigtigt

Det første, man bør gøre, er at skabe et overblik over de samlede pensionsordninger og sammenholde med den øvrige formue. Den øvrige formue består af egenkapital i selskabet/virksomhedsordningen samt den private formue. Det største private aktiv er typisk den private bolig.

Når man opgør den samlede formue, er det vigtig at også ægtefælles/samleverens pensionsordninger indgår i opgørelsen og beregningerne. Årsagen er, at der er sammenhæng med udbetalinger fra pensionsordninger og de samlede skattebetalinger, størrelsen af folkepension og offentlige ydelser.

I nogle tilfælde kommer gennemgang af virksomhedsejerens pensions- og formueforhold op i forbindelsen med skift af pengeinstitut. I disse tilfælde skal man være forsigtig med flytning af pensionsmidlerne uden at kende omkostningerne. Dette er specielt relevant hvor pensionsmidlerne er placeret i det nuværende pengeinstituts produkter og i forbindelse med skiftet sælges og placeres i den nye banks produkter. Der bør bl.a.  fokuseres på de såkaldte indtrædelse og udtrædelses omkostninger i forbindelse med bank skiftet. Disse beregnes typisk på grundlag af depotets værdi og kan være væsentlige beløb. Det samme gælder for midler som er placeret i selskabet/virksomhedsordningen.

Det samme gælder gennemgang af pensionsordningerne hvor der ofte er behov for at kontakte banken eller pensionsselskabet for præcisering og klarhed over forskellige vilkår i policerne.

Der er min erfaring, at der ofte dukker problemstillinger op, som man ikke har været opmærksom på. Et eksempel herpå kan være en livrente som er oprettet via arbejdsgiver hvor de årlige udbetalinger fra ordningen allerede kan igangsættes. Dette gælder specielt gamle aftaler. Det samme gælder f.eks. større indbetalinger på livrente via den såkaldte 30 % ordning for selvstændige erhvervsdrivende. Disse indbetalinger kan være placeret i ændre policer, hvor der f.eks. ikke er etableret udbetalingsgaranti til ægtefællen.

Ratepension eller livrente?

Den store forskel på ratepension og livrente er, at en ratepension udbetales indtil hele saldoen, er anvendt. I tilfælde af dødsfald tilfalder restsaldoen på ratepensionen de efterlevende ægtefælle-/arvinger. Restsaldoen på en ratepension ved dødsfald beskattes med 40 %.  På en livrente er udgangspunktet, at livrenten udbetales så længe man lever og bortfalder ved dødsfald. En livrente kan dog også udbetales i en bestemt årrække. Det kaldes en ophørende livrente. Som det ses nedenfor, etableres livrenter i dag også med udbetalingsgaranti til efterlevende.

Ratepension

En fordel ved ratepensionen, er at denne kan etableres via virksomhedsejerens bank og man kan selv investere i værdipapirer eller have en aftale med banken herom. Dette gælder også bankens gebyrer og omkostninger. Denne fleksibilitet lægger mange vægt på. Ratepension udbetales over en periode på mellem 10 – 30 år.  Dette indebærer, at udbetalingerne kan planlægges nøje og i sammenhæng med afvikling af opsparet overskud i virksomhedsordningen og udbetaling af livrenter. Der kan i 2022 maksimalt indbetales 59.200 kr på en ratepension, øvrige pensionsindbetalinger skal ske via livrente. 

En ratepension kan også omlægges til en livrente. Såfremt banken foreslår at omlægge en ratepension til en livrente, vil jeg anbefale, at dette altid drøftes med rådgiver.

Livrente

I 2010 blev muligheden for at indbetaling til ratepension reduceret væsentligt – den maksimale indbetaling udgør således i 2022 59.200 kr.  Forsikringsselskaberne måtte gøre det attraktivt at indbetale større beløb på en livrente og indførte derfor garantiordninger på udbetalinger til efterlevende. Udbetalingsgarantier kan være forskellige afhængig af hvor de tegnes, og hvilke vilkår man vælger. Livrenteaftaler har derfor i dag karakter og elementer af ratepension. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at en livrente ikke er en ratepension.

Iden bag en livrente er at indskyde penge i en kollektiv ordning. Den enkelte deler således risiko og gevinst med andre. Vinderne er den der lever længe. Livrente adskiller sig fra ratepension ved at den indeholder en forsikringsdel og en opsparingsdel. Forsikringsdelen skal der betales for. Det kan være vanskeligt at beregne hvor meget der går til forsikring og hvor meget der går til opsparing. Som hovedregel skal man dog leve længere end gennemsnittet førend livrente er en bedre forretning end ratepension.

Eftersom en livrente udbetales løbende så længe man lever, er der ikke den samme fleksibilitet med udbetalingerne i størrelse og perioder. Dette kan have betydning for folkepension og kan have betydning for begge ægtefæller.

Banken kan ikke lave indbetalinger på livrenteordninger. Dette sker derfor via bankens eget forsikringsselskab eller et forsikringsselskab som er bankens samarbejdspartner. Siden 2010 har virksomhedsejere i stort omfang foretaget pensionsindbetalinger via livrenter enten via firmaordning i selskabet eller efter ”30% ordningen” i virksomhedsordningen.

Planlægning af pensionsindbetalinger

Indbetaling på pensionsordninger bør fokusere på begge ægtefællers skatteforhold. Såfremt begge ægtefæller f.eks. har indkomster over topskattegrænsen 552.500 i 2022) af deres indkomst, men f.eks. kun den ene ægtefælles indbetaler til pension, bør det overvejes om den anden ægtefælles pensionsindbetaling i stedet skal forhøjes.

Den ægtefælle som har den højeste indtjening, har ofte også en væsentlig højere pensionsopsparing. Dette kan medføre, at der skal betales topskat af udbetalingerne. Dette gælder bl.a. hvis man også har opsparet overskud i virksomhedsordningen som også skal afvikles over en periode. Modsat udnytter ægtefællen måske ikke topskattegrænsen i udbetalingsperiode fordi indtægterne udelukkende består af folkepension og en mindre pensionsudbetaling. Vores analyse indeholder en strategi for hvordan man med fordel kan planlægge pensionsindbetalinger og beregner skattebesparelsen ved en ændret fordeling af pensionsindbetalingerne.

Ovennævnte er ud fra en samlet husstandsbetragtning og omfatter naturligvis ikke de formueretlige overvejelser i forbindelse med en eventuel bodeling, hvor hver ægtefælle som udgangspunkt medtager sine egne pensioner.

I forbindelse med afvikling af virksomheden/selskabet er der mulighed for at etablere en såkaldt ”ophørspension” hvor virksomhedsejeren kan indbetale ca. 2,9 mio. kr. på en pensionsordning som kan etableres som en ratepension. Pensionsindbetalingen giver skattefradrag i avancer ved salg af virksomheden, herunder goodwill og driftsmidler. For virksomhedsejere i selskabsform reduceres avancen på anparterne i selskabet.

Har man f.eks. siden 2010 foretaget store indbetalinger på livrente, beregner vores analyse effekten af at reducere de kommende års indbetalinger til livrenten og i stedet udnytte muligheden for at lave en ratepension via ophørspension når virksomheden afhændes.

Som det ses af ovennævnte, anbefales det, at pensionsopsparingen planlægges individuelt på grundlag af de konkrete indkomst- og formue forhold, herunder også afvikling af virksomheden.